Om klubbens koreanske navn

En del af klubbens koreanske navn er” Jeongwon”. Det betyder ”Det rigtige sted”, underforstået at det er et sted med den rette Taekwondo-ånd. Navnet er ved klubbens opstart givet til klubbens stifter og cheftræner Louise Falkenberg af stormester Ko Tae Jeong, 9. dan, som hun i mange år trænede under. En del af filosofien omkring Taekwondo og træningen har da også rødder i Ko Tae Jeongs lærdom.

Vi er stolte af og glade for vores koreanske navn, ikke mindst fordi det alle dage har været prioritet at den rette Taekwondo-ånd er gennemgående i alle områder af Haneul Jeongwon Taekwondo Klub Copenhagen. Taekwondo-ånd kendetegnes blandt andet ved venlighed, høflighed, respekt og disciplin, og alle aktører fra elever til trænere til bestyrelse og forældre har sammen et ansvar for dette. Vi har ikke eller vil have dårlig stemning, triste elever, intriger eller ballade – Jeong Won er et godt sted at være for alle og det har vi i fællesskab et aktivt ansvar for, at det er.

Om vores logo: Keumgang (diamant)

Vi har valgt ”Keumgang” (diamant) som vores logo. Keumgang går ofte igen i Taekwondo-handlinger som symbolik på styrke og klarhed. Keumgang i Taekwondo betyder, at kroppens bevægelser skal være baseret på en mental styrke lige så smuk og majestætisk som diamantbjergene i Korea (kaldet ”Keumgang-San”) og lige så klar og ubrydelig som diamanten, som er det mest massive stof, der findes.

Baggrunden af Um og Yang (svarer til Yin og Yang) som viser universets evige dualisme, hvor vi altid vil forsøge at skabe og opretholde balance.